Gøglere bevæger sig rundt i Europa og kommer også til Danmark, hvor de optræder på markeder og ved hoffet.
Middelalder: Kirkespil. Komedianter optræder for den lokale menighed for at skære ud i pap, hvor galt det kan gå, hvis man drikker og horer for meget. Komedie hænger tæt sammen med moral.

1700-tallet: Samfundsrevseren P.A. Heiberg siger bl.a., at »ordner hænger man på idioter«. Han bliver udvist af landet, fordi han var en satirisk humorist med en skarp tunge. I dag ligger han begravet i Paris.

1800-tallet: 1849 bliver startskud til dansk revytradition, hvor humoren rykker fra vittighedsbladene op på scenen. Erik Nicolai Bøgh skaber »Nytårsnat 1850«, som med et glimt i øjet beskriver det gamle års begivenheder. Hyggeligt og pudsigt.

Meïr Aron Goldschmidt, der skriver ironiske romaner, grundlægger det satiriske ugeblad »Corsaren«, hvis »vittige pile... spiddede kunstens og litteraturens bedsteborgere og enevældens tilhængere«, som bl.a. Karen Blixen holdt af at læse.

Borgerskabet kommer til penge, og små teatre og varieteer begynder at skyde op i byerne. »Bakkens sangerinder« med frække og sjove sange åbner og bliver et populært udflugtssted om sommeren.

Skillingeviser er populære. For 15 øre er det muligt at købe noder til revyagtige viser, som kan synges derhjemme ved klaveret. De er populære langt ind i 1900-tallet.

Oline Elisabeth Jørgensen er kendt revyskuespillerinde og synger bl.a. »daudi, daudi« i et omkvæd på en fræk, festlig sang. Det bliver opfattet som at gå på sjov, selv om det oprindeligt er det hebraiske ord for broder. Det bliver en landeplage at sige, »jeg går på daudi«.

1900-tallet: Fyrtårnet og Bivognen Danske stumfilmstjerner efter forbillede af Gøg og Gokke. Carl Schenstrøm (Fyr) og Harald Madsen (Bi) laver utallige morsomme film sammen, bl.a. Ebberød Bank hvor de giver højere renter, end de tager - og derfor hurtigt får gjort kål på likviditeten.

Danmark får en stolt tradition for folkekomedier med bl.a. Morten Korch-film og senere Olsen-Banden.

Ludvig Brandstrup præsenterer nytårsaften 1925 »Co-optimisterne« efter britisk forbillede, hvor de karakteristiske pjerrotdragter også bliver hentet fra. Skarpe, satiriske og intellektuelle tekster er i centrum. De bliver også senere sendt som radiosatire. En anden stor skikkelse er Robert Storm P ., der er skuespiller, men han har en elendig hukommelse. Så han har placeret små sedler rundt omkring med replikkerne på, men der går uorden i dem - og det giver en helt speciel gakket stilart, som altså blev udviklet, fordi han var afhængig af disse sedler. Han bliver også del af tidens store komikerpar - Storm og Stille - sammen med Christian Arhoff, der dog var medlem af nazistpartiet og derfor mister sin popularitet. Men de opfinder lagkage-revyen, hvor der ikke længere er en rød tråd. Nu er humoren mere moderne og fungerer på sine egne præmisser, fordi den er løsrevet fra sin kontekst f.eks. en historie. Humoren bliver mere skarp.

Sideløbende bliver Storm P. også en folkekær tegner for B.T., hvor han spidder danskerne og deres selvglæde, indtil krigens gru maser sig for meget ind på danskernes hverdag.

Marguerite Viby er først danser på 1920'ernes scener, men hun bliver i 1930'erne en stor stjerne i revyer og på film takket være sit enestående komiske talent. Under krigen er hun en af de få, der kan rejse, hvorhen hun vil, hvilket siger noget om hendes høje status i befolkningen. Men Marguerite Viby leverer også et spark over skinnebenet til danskerne, da hun synger »Hej Danmark, vågn op og rul dig ud! Du har fa'n mig sovet for længe« på samme melodi som »Stars and Stripes« i 1934.

Osvald Helmuth får sit gennembrud i maj 1929 med »Ølhunden glammer« skrevet af Poul Henningsen. Men Helmuth er ikke vild med tekster med politisk indhold. Han er bedre til at ramme mange almindelige danskeres hverdag og følelser lige på kornet op gennem de hårde tider i 1930'erne, 1940'erne og 1950'erne med viser som »En tur på Havnen« og »Rundt om hjørnet, nede i kælderen«.

Victor Borge får sin debut i 1935 i Hornbækrevyen og flygter til USA i 1940. Musikalske klovnerier bliver hans varemærke. New York Times udråber ham på et tidspunkt til at være »verdens sjoveste mand«. Senere tager Linie 3 denne form for musikalsk komik op.
Under krigen bremser tyskerne satiren på scenen. Det skaber bl.a. den danske tradition for den underspillede, indirekte humor, som stiller krav til intellektet, som bliver udtrykt i forestillingen »Dyveke« med 1930'ernes store revystjerne Liva Weel , der synger »De binder os på mund og hånd« med tekst af Poul Henningsen. PH må flygte i sikkerhed i Sverige for sine kritiske tekster. Senere bliver Liva Weel sammen med PH eksponenter for, at satire ikke længere kun skal rettes mod enkeltpersoner - men mod sociale og moralske forhold, som er en fælles referenceramme for alle i samfundet. PH kan tillade sig markante meninger, da han tjener sit brød som dygtig arkitekt til bl.a. »PH-lampen«.

Kjeld Petersen og Dirch Passer udgør en stor milepæl. De bringer crazy-humoren til Danmark fra USA i perioden 1956-61. Duoen er inspireret af Marx Brothers, og Dirch Passer kigger også meget på Jerry Lewis. Nu er humor ikke længere pusseløjerligt dansk. Replikkerne kører ping-pong og falder hurtigt og præcist.

Det er en form for komik, som er bundet op på en gal logik, som spejler det moderne kommunikationssamfund, hvor vi kommunikerer hele tiden - men hele tiden taler forbi hinanden, fordi der er en forkert præmis. Eksempelvis den om de gamle skolekammerater der mødes - men som aldrig har gået i skole sammen.

Kjeller&Dirch bliver også mere aggressive vendt mod publikum. Hidtil har det været sådan, at der kunne gøres grin med publikums værdier, men aldrig med dem selv. Nu bliver publikum til en del af showet. I begyndelsen samler opmærksomheden sig om dem, der kommer for sent - men siden bliver det også til én i salen, der bliver rettet direkte henvendelse til og bliver gjort til grin foran resten af salen. Måske fordi begge kunstnere er stærkt alkoholiserede.

Dirch Passer kalder sin flaske whisky, inden tæppet går op, for sin sminkestang. Senere fortsætter makkerpar-traditionen med Preben Kaas og Jørgen Ryg.

Danmarks Radio begynder i 1970'erne at lave ugesatire i radio og på tv efter britisk forbillede. Markante forfattere dengang og senere skriver teksterne under hårdt tidspres til programmer som »Holdningsløse Tidende« på P3, »Hov Hov«, »Uha Uha«, »Klik« og »Ikk'«. Det gælder Leif Panduro, Lise Nørgaard, Paul Hammerich, Johannes Møllehave og Benny Andersen. Her bliver samfundsforhold grillet af skuespillere som bl.a. Buster Larsen og Ulf Pilgaard. Satiren bliver nu genopdaget for alvor. Nu er der igen bid i teksterne, hvor humoren i 1940'erne og 1950'erne var pæn. Dansk humor har ikke tradition for at være politisk som den britiske.

Talkshow som Dave Allen, der er stand-up, men sidder ned, »It's not the 9 o'clock news« osv. sætter et stort præg på danskernes lattermuskler.
Forfatteren Finn Søborg udgiver omkring 25 samfundssatiriske romaner om efterkrigstidens Danmark med titler som »Sådan er der så meget« og »Her går det godt«, som bliver meget populære.

1980'erne: Det næste store skred sker i 1980'erne, hvor de store kæmper dør: Preben Kaas og Dirch Passer, der også selv kom frem, da Liva Weel og Ludvig Brandstrup gik bort.

Nu giver det plads til de nye som Linie 3, Monrad&Rislund og Niels Hausgaard, Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt.

Der kommer en ny bølge af ensembler, som giver humoren en ny vinkel, hvor figurerne får deres eget liv og egne rødder: Tommy Kenters »fru Kristof« i Dansk Naturgas. Eddie Skollers »Hugo« som en del af egne show og Hjørring-revyen. Men også Klyderne som Tom McEwan, Lykke Nielsen, Jes Ingerslev og Jesper Klein. Anne Marie Helger - tidligere medlem af Solvognen-truppen - iklæder sig store kjoler og leger »klimakteriemakrel« i tv-showet »Det lille hus på motorvejen«, hvor hun får selskab af Peter Larsen.

Det er figurer, som vi genkender, selv om de lever et fiktivt liv og bliver repræsentanter for bestemte forhold i samfundet. Lidt i stil med Osvald Helmuths karakterer af »den lille mand« i 1930'erne, som alle kunne spejle sig i - uden at der var tale om en bestemt.

1990'erne: Omkring 1989 åbner restaurant »Din's« i København, som føder stjerner som Mette Lisbye og ikke mindst Casper Christensen. Det er en ny generation af unge, der vil have deres egen komik. De synes, at Linie 3 er for parcelhusagtige og småborgerlige. Det er humorens ungdomsoprør.
Senere kommer de store halshow med Amin Jensen og Jan Gintberg. Stand-up-komikere har et trænet øje for det absurde, det tåbelige eller det latterlige i det moderne samliv. Den form for humor smitter af på tv. Stand-up'erne overtager den rolle på tv-skærmen, som lærere og journalister hidtil har haft: De bliver studieværter, fordi de har tempo, rytme og timing, som bliver udnyttet i tv-programmer som »Husk lige Tandbørsten« med Casper Christensen.

Emmas Dilemma - Mette Horn, Trine Appel, Louise Mieritz, Anne-Grethe Bjarup Riis og Helle Dolleris - begynder efter britisk forbillede at tage gas på kvinder og samliv i en slags spejl på tidsånden.

Det Brune Punktum med Martin Brygmann, Hella Joof og Peter Frödin, som begynder som radiosatire i »Lex & klatten«, markerer den såkaldte pointløse postmodernisme - individets navlepilleri som er tidstypisk for 1990'erne.

Men det er samtidig en æra, som nok er forbi. Efter terrorangrebet mod USA 11. september 2001 er verden - og dermed også humoren - blevet mere alvorlig. Folk tænker i større perspektiver i politik, etik og moral. Tre ting som Det Brune Punktum ikke rører.

21. århundrede. Der begynder at komme humoristisk litteratur igen bl.a. en forfatter som Jens Blendstrup, der skriver novellesamlingen »Laterna Vagina«.

Flere danskere begynder også at gå til moderne former for poesioplæsning, såkaldt »poetry slam«, som er poesiens kampsport. Til hvert poetry slam konkurrerer deltagerne, slammerne, på tid. Alle, der har tre selvskrevne tekster af op til tre minutters varighed, kan være med.

Andre emner:

Kirkebladskoncert
Kommunikationstrivsel
Leadershipsallusion
Ledelsesværdiskift
Mekaniksanger
Menneskefravalg
Misslyckassjälvförbättrar
Mødesælger - formidlingafbudskaber
Nationalsceneforedrag
Normalitetsbegrebshumor
Omfangslogisk-skoledannelse
Præsteslægtsforedrag
Sangskatmusik
Sparepengekoncert
Självaförändringen
Sundhedsvisdom
Trendykvinder over fyrre
Tørfisken og Undermåleren
Vennekredssanger
Vinterfestsanger
Visualiseringstrick
Østeuropæisk kulturforedrag